mandag, oktober 12, 2009

Lidt gave-bytteri

Jeg ved det godt, det er længe siden, intentionerne er der, men. . . der skal tages billeder, de skal lægges på computeren, der skal skrives osv. men jeg prøver igen.














Der har været lidt gavebytteri i en gruppe jeg er med i, vi syntes starten på efteråret trængte til at blive livet lidt op og det bedste man så kan er vel at udveksle lidt gaver. :o)














Min ven, Marie, som jeg skulle sende til, ønskede sig rigtig meget et par strikkede strømper.
Det kunne jeg jo ikke lade være med at følge op på, jeg fandt ud af at vi bruger samme størrelse så jeg satsede.

Valget faldt på et mønster fra Knitspot, Rimefrost, super godt skrevet mønster der var nemt at følge.
Garnvalget skulle være lækkert og blødt og heldigvis havde jeg noget Regia Silk der passede perfekt til strikkefastheden.


















Det er første gang jeg har strikket et par strømper og første gang jeg har prøvet garnet, men ikke sidste gang jeg har prøvet begge dele - Knitspot har mange lækre mønstre som bare ligger og venter - men pas på man bliver hurtigt fristet.
Men man kan vel sagtens bruge sådan et par istedet for hjemmesutter. ;o)














Jeg har selvfølgelig også modtaget en superlækker gave, ikke fra Marie men fra Kristin. Kristin kender min svaghed for Raumas Finullsgarn og har sendt mig nogle rigtig lækre farver. Hun har også sørget for at mine efterårseftermiddage bliver hyggelige med lidt levende lys og en kande the.
Tusind tak for gaven Kristin den var lige efter min smag. :o)))))

lørdag, juni 27, 2009

Julen kommer tidligt i år


Hvis man som jeg gør, altså elsker julen så gør det ikke spor, så er det kun skønt at man finder pragtfulde mønstre rundt omkring som går lige i julehjertet.

Hugs from Helen har lavet denne fantastiske julequilt BOM, som man ovenikøbet har mulighed for at vinde.

torsdag, marts 26, 2009

Operation Påskeglad

Jeg har meldt mig til at sende en glad påskehilsen, det bliver spændende både at give og se hvad der dukker op her på matriklen.

Hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om hvordan det foregår kan du læse det her, tiden for tilmelding er godt nok overskredet men måske næste år...

tirsdag, februar 03, 2009

Endnu en skøn konkurrence

Her sidder man og surfer og vupti . . . endnu en skøn konkurrence i blogland er dukket op.

Jeg bliver lige imponeret hver gang over disse flotte præmier - og håber ganske stille...

Der er ikke blevet strikket så meget de sidste dage, familien har været en tur i Bangkok med sol og varme.

torsdag, januar 22, 2009

Pisa Vest fra Design Club

Sidste weekend kom der et lidt større projekt på pindene, ikke voldsomt stort, men bare lidt større.

Grunden til at jeg syntes størrelsen på projektet kan holdes inden for begrebet "et mindre" projekt er at det er Pisa Vesten fra Design Club, altså ingen ærmer.

Vesten er superflot designet, med rib der kører på skrå, genialt udtænkt, der skal vist ikke så meget til at imponere mig ;o), men den måde vesten er "bygget op på" gør at den ser utrolig elegant ud.

Man strikker først det ene forstykke og halvdelen af ryggen i et stykke, derpå den anden del, og så samles det hele og der strikkes frem og tilbage over hele stykket, det gør så at der kommer en fiks lille slids nederst på ryggen. Vesten skal samles foran med en broche.

Vesten strikkes i dobbelt duo og på pinde nr.3,5 mm, det er utrolig lækkert at strikke med og selvom det ikke er så tykke pinde endda skrider arbejdet frem i et pænt tempo.

Nu håber jeg bare at vesten bliver lige så flot færdig som jeg regner med, vi får se, jeg håber.

mandag, januar 12, 2009

De små projekters tid

Jeg ved ikke om I andre har det på samme måde, men jeg kan mærke at jeg har brug for at starte året med små og hurtige projekter.

Der ligger større ting og sager i kurven, men de får lov til at vente indtil jeg er blevet mættet af småprojekterne.
Hvad findes der så af små hurtige projekter der kan friste, ja nogen vil nok ryste lidt på hovedet, men når man først er begyndt at bruge hjemmestrikkede klude i køkkenet så er det altså svært at vende sig fra igen, kan man mon tale om afhængighed, jeg tror det.

Jeg fandt de sødeste "klude" hos Kristen Patay/KrisKnits og kunne ikke lade være med at sende en bestilling afsted.

Lige nu har jeg strikket den serie der hedder Winter Wonder Cloths, så må de andre laves hen ad vejen efterhånden som højtiderne nærmer sig, hvis jeg kan vente så længe.

Kludene er ikke så store men de ligger godt i hånden så jeg tror der bliver fortsat i den lille størrelse, dejlig nemt og overkommeligt.

Den eneste lille ændring jeg har lavet er at slå 6 ekstra masker op, 1 kantmaske i hver side, 1 maske løs af, 2 masker ekstra i hver side til retmaskerne, og så har jeg strikket 5 riller øverst og nederst inden midtermotivet istedet for 3 riller.

Et andet lille projekt er Mitered Hanging Towel fra Mason-Dixon Knitting, jeg strikker dem i dobbelt bomuldsgarn og stroppen er strikket i 3 tråde.
Endnu et dejligt hurtigt og nemt lille projekt, som jeg er sikker på bliver en succes.

onsdag, januar 07, 2009

Hyacinth endnu engang...


Tineke fra I knit-a-little spurgte om hun kunne få lov til at se Hyacinth fra Helga Isager på, og ja det må du da gerne.

Billederne er lidt uskarpe, da min den ældste måtte agere fotograf, det er lidt svært at tage billeder af sig selv som skal dække så meget "krop". :o)


Han har taget lidt forskellige billeder, der er så mange detaljer, farver osv. på den trøje at man ikke kan få det hele med på en gang.