
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul, med et lille kig til familiens advents"krans".
Dagene har været fyldte, og børnene syntes tiden går for langsomt, men lige nu ånder alt fred og idyl, så sofaen og strikkepindene kalder.
lørdag, december 23, 2006
Glædelig jul
fredag, december 15, 2006
Til og fra....
Denne gang bliver der ingen strik, men lidt syning og fremvisning af en dejlig forjulegave fra Anne i Norge. 
Anne har lavet disse 3 skønne ting, som allerede er blevet hængt op her i huset.
Så har jeg forsøgt mig med toiletpungene fra Tildabogen, og jeg vil lige meddele, at det er første gang jeg har syet lynlås i noget som helst.
Jeg er faktisk lidt stolt, da jeg syntes resultatet er blevet rimelig godt.
Toiletpungene skal bruges til bankogaver 2. juledag, og så kom der også lige lidt fyld i til de fremtidige modtagere.
tirsdag, december 05, 2006
Her er hun så....

....Cabled Cardigan, og hun er lynhurtig at strikke, tykt garn og mellemtykke pinde, det blir' bare ikke bedre. ;o)
Garnet virker lidt stift og trækker sig meget sammen pga. snoningerne, men pga. min erfaring lige netop med det garn er jeg ikke nervøs.
Jeg har tidligere lavet mig en lækker vest i snoningsmønster fra IK i dette garn, den passede perfekt, indtil den blev vasket, så blev den for stor og måtte foræres væk.
Derfor ingen nervøsítet!
Her er et nærbillede af snoningerne, af en eller anden grund elsker jeg snoninger og perlestrik...
mandag, december 04, 2006
Lidt lunt til vinteren
Endelig har jeg fået taget mig sammen til at få taget nogle billeder, puh-ha.
Jeg har ikke været den store producent af håndarbejde, lysten har ligesom været gemt lidt væk, men jeg kan mærke den atter kommer snigende. ;o)
Jeg fik endelig den opskrift fra USA, jeg er også begyndt i det små, men lysten til småprojekter overskyggede ligesom trøjen. Garnet havde jeg liggende i gemmeren så den dårlige samvittighed er ikke så stor.
Istedet er jeg blevet færdig med et par sorte, ja sorte, fingerløse vanter til den store af drengene, der findes desværre ikke noget billede endnu, han elsker dem og tager dem altid med sig.
Men jeg kan da vise jer et par billeder af noget til mig selv.
På Bente's blog så jeg en fin forkortet udgave af halstørklædet Inner truth.
Jeg syntes det var så lækkert, at jeg måtte prøve det.
Jeg fik købt noget Alpakka garn til pind 4, jeg kan desværre ikke lige huske hvilket mærke kun at det var en "tysker".
Der gik lige nøjagtig et nøgle til, så det andet nøgle strikkede jeg er par pulsvarmere af, efter opskriften Fetching fra Knitty.
Garnet er utrolig blødt og jeg glæder mig til at få det brugt.

